torsdag den 27. oktober 2011

NEW YORK CITY

Jeg har nu været I New York City! Det er helt klart den fedeste by jeg har været i!
 "Top of the Rock" - Central Park i baggrunden


Jeg stod tidligt op fredag morgen klokken 05.20 og smutted stille ud af døren hvor jeg blev hentet af en mand fra Rotaryklubben (som faktisk også er skoleinspektøren på skolen). Han kørte mig til Oneonta, som ligger ca. 20 minutter herfra hvor jeg skulle med bussen.


Vi kom til NYC (New York City) ved middagstid hvor vi spiste frokost på Hard Rock Café.

<><>
Hard Rock Cafe
       

Da vi var færdige på Hard Rock Café fik vi lidt fritid på Time Square.



Efter det tog vi til FN’s hovedkontor. Vi bl.a. så de rum hvor de holder møder i. I det største rum hvor de holder møder hvor alle landene er representeret var det forbudt at tage billeder, så det kan jeg ikke vise jer.  Da vi gik igennem det store mødelokale havde der faktisk lige været et møde.

FN's Hovedkontor


Om aftenen tog vi til Grand Central Station. Det er en stor togstation, som er propfyldt med mennesker!  Der spiste vi aftensmad og gik rundt og kiggede.


Senere på aftenen så vi et ‘Broadway play’. Det er et teaterstykke/musical. Stykket vi så hed Memphis. Det handlede kort fortalt om en hvid mand, en sort kvinde og en radiostation. Det var forbudt at tage billeder derinde, så det kan I heller ikke se. Memphis blev kåret til det bedste stykke I 2010.

Memphis


Da stykket var slut kørte vi til hotelet. Hotellet var i New Jersey, ved ikke helt hvorfor vi sov I New Jersey og ikke New York. Måske det var billigere..


Lødag morgen tog vi tilbage til NYC. Vi var ved NBC-Morning show, vi stod udenfor med flag og skilte fra vores lande. Jeg blev filmet og kom på landsdækkende TV i Amerika! (Hvis jeg kan finde et link til et sted på nettet hvor man kan se mig skal jeg nok ligge det ind).
Det var sjovt.

GO DENMARK

Efter det gik vi til ‘Top of the Rock’ hvor vi kunne se NYC fra oven om dagen, det var vildt!

Fra 'Top of the Rock'


Efter det kom der en guide, som kom med bussen. Vi gik en tur i Central Park, den er stor! I Central Park er der en stor statue af H.C Andersen!

H.C Andersen statue & vi fire danskere, som var med


 Vi var forbi Ground Zero.

Vi var også i China Town – Verdens største krejler sted. China Town er fyldt med kopivarer. Det er lovligt for os at købe de falsketing, men det er ulovligt for dem at sælge det. Så vi udvekslingsstudenter fik købt en masse billige ting. Vi købte noget mad i China Town på McDonald’s, der tjekkede de om vores penge var ægte eller ej. Det var et specielt sted.


Efter den guidede tur var vi på ‘Metropolitan Museum of Art, som er et kunstmuseum, det var fint nok. Efter det tog vi på Madame Tussauds Wax Museum (voks museum) hvor de har lavet en masse kendte personer i voks, der havde vi en masse sjov.


Pirat!

Tupac - Gangsters...

YOU!
President!
Bill Gates og mig - og penge
Senere tog vi til Time Square (Vildt fedt sted!) og havde fritid til af købe aftensmad og gå rundt og kigge. Der var propfyldt på alle spistestederne, så nogle andre udveklingsstudenter og jeg endte i en restaurant, som ikke var den billigste af slagsen. Men maden var god!

Mig på Times Square

Broadway skilt
Mig på Times Square igen
Senere tog vi op i toppen af Empire State Building, det er New Yorks højeste bygning. Det var rigtig flot at se alle lysene fra NYC om aftenen! Jeg stod bare og gloede udover New York i vildt lang tid.

NYC at night
New York City - Set fra toppen af Empire State Building



Efter det kørte vi tilbage til New Jersey.


Næste dag sejlede vi ud til The Statue of Liberty (Frihedsgudinden) det var også en stor oplevelse at se den i virkeligheden! Vi gik rundt på Liberty Island, som er navnet på øen Frihedsgudinden står på.

Taget på vej til Liberty Island

Mig og Frihedsgudinden
Manhattan i baggrunden


Efter det fik vi lidt fritid i NYC igen. Den sidste ting vi gjorde I New York City var at tage på American Museum of Natural History. Det er et kæmpe museum som har alverdensting, det var godt nok.


Derefter gik turen tilbage til Upstate New York.


Det var en fantastisk oplevelsesrig weekend! Det er helt sikket ikke sidste gang jeg skal til New York City!

tirsdag den 18. oktober 2011

Efterår

Siden sidst er efteråret kommet til New York! Bladende på træerne har skiftet farve. Det er virkelig flot.
Oktober er = Halloween, I USA så der er gang I græskerne rundt omkring og nogle har også ‘pyntet’ op med forskellige ting foran deres huse.


Det ser nu bedre ud i virkeligheden...



Sidste weekend rendte jeg rundt til det ene efter det andet.Fredag var vi ude at sejle i Matts (mine værtsforældres søn)nye båd Vejret var perfekt til det, så det var bare super!


Lørdag var jeg til et græskararrangement Rotarykubben havde arrangeret. Der var nogle drenge fra skolen, som har et band, der spillede musik til arrangementet. I deres pause spillede jeg for første gang i USA amerikanskfodbold, sammen med dem og nogle andre. Jeg er efterhånden ved at forstå reglerne, men det er stadig lidt forvirrende.
Efter det arrangement skulle Kevin og jeg have taget ’senior pictures’. Det er nogle billeder som skal bruges til ’yearbook’. Yearbook er en bog som bliver udgivet i slutningen af skole
året med billeder osv. Fra skoleåret.
Om aftenen kom der en masse af deres familiemedlemmer og spiste. Efter aftensmaden tog jeg over til en ven fra skolen, som hedder Mike og s
å amerikanskfodbold og film sammen med ham og en anden fra skolen. Vi havde fri mandag da der var Colombus day. Vi havde også fri fredag, så det var en kort skoleuge, kun 3 dage. Tirsdag gik med at tage gruppe billeder til yearbook f.eks.gruppebilleder af fodboldholdende.



Skolen hjemme i Danmark er mere skole, her går der meget tid med alt muligt andet, f.eks. billederne. Deruderover forstår jeg heller ikke hvorfor vi har studyhalls (timer til at lave lektier) fordi at 9 ud af 10 gange har vi ingen lektier at lave, så vi sidder bare og glor eller snakker sammen. Det er ikke fordi at det genere mig at vi bare slapper i de timer. Det virker bare til at være spild af tid sommetider. Men det godt nok :-D.

Jeg har fået en del knap så intelligente spørgsmål.. Der var en, som spurgte om jeg kørte eller fløj herover..... Der var også en som troede at Europa var ét land. En anden spurgte om vi snakkede dansk eller engelsk til hinanden i Danmark når nu vi lærte engelsk så tidligt i skolen.  En del af dem ved ikke ret meget om hvad der foregår udenfor Amerika - måske de skulle bruge nogle af studyhall’sne på at lære lidt om resten af verden, taha..



Fodboldsæsonen ved at være slut. Så den står snart på basketball.. Det er de noget bedre til end fodbold.

Nogle af tilskuerne tager billeder når vi spiller kampe:











Der er lige lidt problemer med teksten og farverne. Det retter jeg lige en anden gang.

lørdag den 1. oktober 2011

Inbound Orientation

I sidste weekend (23. – 25. oktober)  var jeg til inbound orientation med alle de andre udvekslingsstudenter i distriktet.


Vi mødtes fredag ved skolen i Cooperstown, der fik vi byttet en masse pins som vi sætter på vores Rotaryjakke.



Vi sov ved nogle familier, som var med i Rotary, i Cooperstown. Jeg var ved en familie sammen med tre andre udvekslingsstudenter. Josh fra Australien, Julian fra Mexico og Jonathan fra Tyskland. Vi havde det godt og sjovt. Lørdag morgen mødtes vi igen på skolen. Der fik vi fortalt om reglerne og fik nogle gode råd - som vi havde hørt en masse gange i forvejen, men det var nu meget godt. Efter frokost gik vi sammen med de andre udvekslingsstudenter fra vores hjemland. Vi var tre fra Danmark. Senere kom der nogle elever, som overvejede at blive udvekslingsstudenter. Vores opgave var at fortælle dem om Danmark, og hvorfor de skulle ønske at være udvekslingsstudenter i Danmark. Noget, som overrasskede mig var at der kom ret mange hen og ville høre om Danmark, jeg troede ikke at vi ville være blandt de lande, der var stor interresse for.

Ved 5 tiden tog vi tilbage til vores ’weekend værtsfamilier’ og spiste. Senere på aftenen spillede vi minigolf, lasergame og snakkede med alle de andre udvekslingsstudenter.


Da vi var færdige med det sad Josh, Jonathan, Julian og jeg inde i stuen og snakkede. Josh og jeg gik først i seng klokken halv tre.

Fra venstre: Julian (Mexico), Sej dansker!, Josh (Australien) og Jonathan (Tyskland)


Om søndagen før vi tog hjem tog vi ned til en sø, der er ved Cooperstown. Ved den sø var der et græskar arrangement, aldrig har jeg set græskar så store! Noget, der måske lyder helt åndssvagt var at de havde kapsejlads i de kæmpe græskar. De udhulede græskarene og hoppede i og sejlede. Der var en hel masse mennesker, så jeg kunne desværre ikke rigtigt få nogle billeder af det.


Sø ved Cooperstown






Det var rigtig fedt at være sammen med de andre udvekslingsstudenter!


Nogle af os udvekslingsstudenter i distrikt 7170



Den 21. – 23. oktober skal jeg til New York City sammen med en masse udvekslingsstudenter! Jeg glæder mig vildt meget!